Levetiden for bygninger og bygningsdele kan ofte forlænges - og totaløkonomien forbedres - såfremt der foretages en hensigtsmæssig drifts- og vedligeholdelsesindsats. Både de projekterende og driftsherren bør være opmærksom på dette forhold.

Bygherren for et nyt, støttet boligbyggeri er forpligtet til at udarbejde en driftsplan, som for alle væsentlige bygningsdele blandt andet skal beskrive, hvor ofte bygningsdelene skal inspiceres og vedligeholdes. Den afholdte drift skal dokumenteres i en driftsjournal, og et driftsbudget skal sikre, at der til enhver tid er penge til at udføre den vedligeholdelse, som er beskrevet i driftsplanen.  

Bygningsdrift

Bygningsdrift, som drift og vedligehold under ét også kaldes, består af mange aktiviteter, som kan sammenfattes i nogle hovedpunkter således:

• Forsyning
  Vand og afløb, affald, varme, el, telefon og antenne.
• Renholdelse
  Gange, trapper, kældre og andre indendørs fællesarealer, samt tag, gavle, facader vinduer og døre udvendigt.
• Vedligeholdelse
  Reparation, opretning og udskiftning med det formål at opretholde normaltilstanden.
• Pasning
  Rensning, renholdelse, justering og smøring af VVS anlæg, varmecentral, afløbsanlæg, kørebaner, stier og fortove samt ubefæstede arealer.
• Overvågning
  Aktiviteter, som består i at holde øje med - og få øje på - afvigelser fra normaltilstanden.

Hvem laver driftsplanen?

Det er bygherrens forpligtelse, at planen laves. Bedst udføres den i et tæt samarbejde mellem bygherren/driftsherren og de projekterende, og det er da også sådan, det oftest sker.

Driftsplanens opbygning

Planen skal indeholde alle de grundlæggende oplysninger om byggeriet, såsom alt projektmateriale og tekniske data for alle komponenter og materialer samt oplysninger om, hvem der medvirkede ved opførelsen.

Blandt andet skal driftsplanen desuden beskrive, hvornår og hvordan eftersyn og vedligehold skal foretages, og den skal indeholde et budget for den planlagte bygningsdrift.

Hvis forholdene ændrer sig

Bygningsejer skal snarest ændre driftsplanen, hvis der observeres forhold, som ikke svarer til forventningerne. Ændringerne kan dreje sig om kortere intervaller mellem eftersyn, og eventuelt opretning eller skærpet vedligehold. Der skal i nødvendigt omfang anvendes specialister, som kan rådgive om de vedligeholdelsesmæssige tiltag.
Læs mere i undermenupunkt.

Driftsjournalen

Alle oplysninger, bilag og lignende om alle aktiviteter i forbindelse med bygningsdrift og vedligehold indføres og opbe­vares i en driftsjournal, som samlet dokumenterer den udførte drift.

I driftsjournalen registreres også bygningsdelenes tilstand ved eftersyn samt de beslutninger, der træffes på baggrund af den registrerede tilstand.

For små be­byggelser kan driftsjournalen bestå af en kalender og en bilagsmappe, hvor alle aktiviteter no­teres og bilag (for eksempel kopi af faktura for indkøb af materialer og udført vedlige­hold) opbevares.

Driftsjournalen kan eventuelt opbygges som en udvidelse af driftsplanen med nogle kolonner, hvor det registreres, hvilke aktiviteter der er foretaget, hvornår det er sket, hvilke udgifter det medførte, samt eventuelle bemærkninger af betydning for den videre drift.

Offentlige regler og vejledninger

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 623 af 23. juni 2005 om bygningsdrift.

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning af oktober 1990 om bygningsdrift