Fundamenter skal primært overføre lodret og vandret last fra bygningen til de bærende jordlag. Desuden skal de medvirke til at hindre vand fra terræn og undergrund i at opfugte bygningen. De udføres enten som direkte fundering eller som pælefundering; også terrændæk er et fundament, som er direkte funderet.

Svigt og skader på fundamenter forekommer i moderat omfang. Hyppigst er der tale om fugtskader forårsaget af utilstrækkelig sikring mod overfladevand og grundfugt. Den øvre del af fundamenterne, også kaldet soklen, afsluttes ofte uden tilstrækkelig højde i forhold til terræn. Ydervæg og gulvkonstruktion kommer derved til at befinde sig for tæt på det fugtige terræn, og fugtindtrængning kan derved forårsage omfattende skader på fugtfølsomme materialer i vægge og gulve. 

Mindre hyppige er sætningsskader, som skyldes, at jorden under fundamenterne ikke besidder tilstrækkelig bæreevne. Årsagerne hertil er ofte:

• At jordbundsforholdene ikke er undersøgt tilstrækkeligt forud for byggeriet, og/eller 
• At bestemmelsen af de lodrette og vandrette belastninger på fundamenterne ikke er korrekt.

Det er karakteristisk for sætningsskader, at de ofte er meget bekostelige at afhjælpe.

Fundamenter - på den gode måde

Under udførelse af fundamenter bør jordbundens bæreevne og grundvandsforholdene løbende kontrolleres af en geoteknisk kyndig person, og resultaterne bør sammenholdes med projektets forudsætninger. Specielt ved større terrænforskelle og ugunstige grundvandsforhold, skal projektering og kontrol sikre, at der tages højde for jordskred, sætningsskader og skadelig fugtpåvirkning.

Foretag altid nærmere undersøgelser af jordbunds- og funderingsforholdene, hvis: 

• Der er større højdeforskelle i byggefeltets terræn.
• Grundvandspejlet ligger højere end fundamenternes underkant, eller der er varierende højde på grundvandspejlet.
• Jordbundens bæreevne varierer meget, eller der er opfyldninger, nedlagte brønde og lign. på grunden.
• Funderingsarbejdet skønnes at kunne medføre følgeskade på nabobygninger, offentlige trafikarealer eller ledningsanlæg og lign. i jord.
• Byggefeltet rummer forurenet jord.
• Der er store træer tæt på den fremtidige bygning.
• Terrænet udføres lavere end oversiden af terrændækkets betonplade. Etablering af niveaufri adgang bør ske lokalt ved dørene og må ikke medføre, at terræn generelt udføres for højt. 

Den projekterende skal som udgangspunkt altid vurdere, om disponering, anlæg og bygningsdele ud fra en helhedsbetragtning er behæftet med større risiko.

Link til BYG-ERFA mv.

På BYG-ERFA's hjemmeside under punktet "Emner" findes korte introduktioner til et mindre antal relevante erfaringsblade under overskrifterne: (13) Terrændæk, (19) Bygningsbasis under ét og (80) Øvrige bygningsdele.