Fundamenter skal primært overføre lodret og vandret last fra bygningen til de bærende jordlag. Desuden skal de medvirke til at hindre vand fra terræn og undergrund i at opfugte bygningen. De udføres enten som direkte fundering eller som pælefundering; også terrændæk er et fundament, som er direkte funderet.
Svigt og skader på fundamenter forekommer i moderat omfang. Hyppigst er der tale om fugtskader forårsaget af utilstrækkelig sikring mod overfladevand og grundfugt. Den øvre del af fundamenterne, også kaldet soklen, afsluttes ofte uden tilstrækkelig højde i forhold til terræn. Ydervæg og gulvkonstruktion kommer derved til at befinde sig for tæt på det fugtige terræn, og fugtindtrængning kan derved forårsage omfattende skader på fugtfølsomme materialer i vægge og gulve.
Mindre hyppige er sætningsskader, som skyldes, at jorden under fundamenterne ikke besidder tilstrækkelig bæreevne. Årsagerne hertil er ofte:
Det er karakteristisk for sætningsskader, at de ofte er meget bekostelige at afhjælpe.
Under udførelse af fundamenter bør jordbundens bæreevne og grundvandsforholdene løbende kontrolleres af en geoteknisk kyndig person, og resultaterne bør sammenholdes med projektets forudsætninger. Specielt ved større terrænforskelle og ugunstige grundvandsforhold, skal projektering og kontrol sikre, at der tages højde for jordskred, sætningsskader og skadelig fugtpåvirkning.
Foretag altid nærmere undersøgelser af jordbunds- og funderingsforholdene, hvis:
Den projekterende skal som udgangspunkt altid vurdere, om disponering, anlæg og bygningsdele ud fra en helhedsbetragtning er behæftet med større risiko.
På BYG-ERFA's hjemmeside under punktet "Emner" findes korte introduktioner til et mindre antal relevante erfaringsblade under overskrifterne: (13) Terrændæk, (19) Bygningsbasis under ét og (80) Øvrige bygningsdele.